Et formøde er en vigtig del af bryllupsplanlægningen, når det kommet til bryllupsfotografering.
Jeg tilbyder alle par et formøde, hvor vi kan mødes fysisk over en kop kaffe, og få skabt en god dialog om bryllupsfotograferingen.
Til dette formøde ville vi skulle drøfte fotograferingen på dagen. Dette er en vigtig del af forberedelserne inden den store dag, da vi her får forventningsafstemt, og kan få planlagt hvad der skal ske i forhold til de ønsker I har. Jeg vil med min erfaring også kunne byde ind med idéer.
Emner der ofte bliver talt om til formøde er: location til portrætter, særlige regler ift. kirke, rækkefølge af fællesbilleder af familiemedlemmer/venner, samarbejde med toastmaster, tidsplan, indslag og mere.
Et formøde er til dels vigtigt for selve planlægningen af fotograferingen, men vigtigst af alt er kemien mellem fotograf og par. Det er vigtigt for mig, at vi kan se hinanden i øjnene, I kan få en fornemmelse af hvem jeg er og omvendt. Jeg skal som fotograf være en del af jeres store dag, og det er vigtigt, at I kan føle jer afslappet ved min person, og stole på det arbejde jeg skal udføre.
Der er meget at tage stilling til, men frygt ej! Sammen kan vi udarbejde et program som passer til netop jeres behov. Efter formødet og op til brylluppet vil jeg altid være tilgængelig, hvis I skulle have behov for yderlig vejledning.
Klik her for at se hvad jeg kan tilbyde
Bryllupspakker